Landefakta om Iran

Fakta om den Islamiske Republik Iran

Den Iranske forfatning

Den iranske forfatning, fra efter revolutionen i 1979, definerer Iran, som en Islamisk Republik, hvor Islam danner grundlag for alle politiske, økonomiske og sociale relationer i landet. Iran er således et præstestyre med visse demokratiske træk. Den Øverste Leder, Ayatollah Sayyid Ali Khamenei, bliver ikke folkevalgt til posten, men  er udnævnt af Eksperternes Råd på livstid.  Præsidentembedet, samt medlemmerne i Parlamentet og Eksperternes Råd er folkevalgte 

Kandidater, som opstiller til de folkevalgte poster, skal forinden godkendes af Vogternes Råd, der vurderer om de besidder det rette islamiske sindelag. Vogternes Råd har endvidere til opgave at påse, at al lovgivning er i overensstemmelse med Sharia. Rådet består af seks gejstlige, der er udpeget af den Øverste Leder og seks jurister, som er udpeget af Parlamentet. Endvidere udpeger Den Øverste Leder bl.a. Formanden for Retsvæsenet, medlemmerne af det Nationale Sikkerhedsråd, de øverste militære chefer, Hensigtsmæssighedsrådet m.fl.

De øverste forfatningsmæssige organer har dermed en tosidet magtstruktur: Den øverste politiske autoritet er tillagt Den Øverste Leder, en fremtrædende gejstlig, som er den teologisk legitimerede leder. Den folkevalgte præsident, der samtidig er regeringsleder, er ansvarlig for den daglige ledelse af republikken.

Den indenrigspolitiske situation i Iran

Den siddende præsident Ebrahim Raisi tiltrådte i august 2021 efter det iranske præsidentvalg blev afviklet i juni 2021. Valget var præget af COVID-19 situationen i Iran, mens det ligeledes var karakteriseret ved diskvalificering af langt de fleste selverklærede kandidater, en lav stemmeprocent på 49 pct. samt et stort antal ugyldige stemmer. Raisi er uddannet islamisk jurist fra Qom, og var før præsidentembedet leder af det iranske retsvæsen, mens han tidligere har besat mange kernefunktioner i Irans institutionelle rammer. Irans præsident vælges for en fireårig periode, og kan maksimalt sidde i to perioder. Næste præsidentvalg vil således finde sted i 2025, hvor Raisi har mulighed for at genopstille, idet han i øjeblikket er i gang med sin første præsidentperiode. 

Den indenrigspolitiske situation vedr. menneskerettigheder

Menneskerettigheder er et særdeles ømtåleligt emne i iransk politik, og Iran påkalder sig til stadighed negativ opmærksomhed i FN og blandt menneskerettigheds-NGO’er pga. den manglende overholdelse af basale rettigheder.  Det gælder på stort set alle områder, herunder: dødsstraf, medier, minoriteter, kvinders rettigheder, politiske fanger, ytrings- og forsamlingsfrihed etc.  

De nukleare forhandlinger og JCPOA

Efter mere end et årtis forhandlinger med Iran om landets atomprogram blev der den 14. juli 2015 ind-gået en aftale kaldet ”Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA)” mellem Iran og EU3+3 (Frankrig, Tyskland og UK, samt Kina, Rusland og USA). Aftalen blev efterfølgende implementeret den 16. januar 2016, efter IAEA havde bekræftet Irans efterlevelse af en række forhåndsbetingelser.

Aftalen tog sigte på at sikre, at Irans atomprogram alene har civile formål. Med aftalen skabtes der mulighed for et øget politisk og økonomisk engagement med Iran, betinget af Irans efterlevelse af aftalen. Aftalen vurderedes dog ikke ved indgåelsen at indvarsle en decideret ny iransk udenrigs- og indenrigspolitisk kurs. Således bestod – og består, uanset aftalen, bekymringer om Irans udvikling af ballistiske missiler og Irans bekymringsvækkende regionale rolle.

Efter indgåelsen af aftalen og lempelserne af de mange sanktioner vendt mod Iran, var Iran gennem et par år genstand for stor fornyet interesse fra investorer, samhandelspartnere og turister. Den danske eksport til Iran næsten fordobledes fra 2015 til 2017. Imidlertid trak USA's præsident Trump i maj 2018 USA ud af atomaftalen og genindførte omfattende sanktioner, som også påvirkede tredjelandes økonomiske engagement af Iran negativt. Den amerikanske ”maximum pressure”-strategi fik som iransk modsvar en ”less-for-less”-tilgang, hvor Irans efterlevelse af atomaftalen gradvis reduceredes.

Danmark har konsekvent støttet op om atomaftalen, som foruden kontrol med Irans atomprogram også vurderes at kunne danne basis for øget dialog med Iran om regionale forhold som eksempelvis  Syrien og Irak. I foråret 2021 blev der indledt indirekte forhandlinger mellem USA og Iran i Wien, om amerikansk genindtræden i aftalen og iransk tilbagevenden til efterlevelse af aftalen. Forhandlingerne har indtil videre ikke ført til en aftale og forhandlingsporet er i øjeblikket i dvale.